top of page
Hundblæser

Udstationering

En aftale baseret på tillid og samarbejde

 

Drømmer du om at få hund?
Kan du give den et trygt og godt familieliv?
Har du overvejet at blive udstationeringsvært?

Hvad indebærer en udstationering

Som opdrætter kan det være svært at blive ved med at inkludere nye hunde i den eksisterende flok på egen matrikel. En udstationering giver mig som opdrætter muligheden for at placere en af mine hvalpe/hunde hos en god og kærlig familie, der kan garantere en tryg opvækst med betingelsesløs og uendelig kærlighed, som vil agere plejemor og -far for min hund. 
Som plejeforælder skal du ikke betale for din hvalp, men det betyder også, at du ikke ejer din hund, før aftalevilkårene er overholdt.
En udstationeringsaftale er et langvarigt samarbejde med mig som opdrætter og mentor og der følger nogle forpligtelser med i at være plejeforældre. Det er ikke bare en gratis hund. Du skal holde hunden i god stand og pelsen skal vedligeholdes. Du vil skulle kunne acceptere, du skal undvære hunden i forbindelse med parring og for en tæves vedkommende tillige ved drægtighed og dyrlægebesøg relateret til reproduktion foruden 10-12 uger i forbindelse med fødsel, hvor du dog er velkommen til at følge kuldet, og komme på visit.
Det betyder også,
 at du ikke ejer din hund, før den har fået to kuld hvalpe med mindst en levende hvalp i hvert kuld, eller i 5 år. For hanhunde gælder det aftalte antal parringer eller i 5 år.
Generelt skal plejefamilien altid have en god adfærd over for hunde, og sikre, at hunden får nok mad, motion og mental stimulering.
For at udstationeringsaftalen kan passe både til dig og mig, er det vigtigt, at vi både har en god forståelse for, hvilke rettigheder og forpligtelser aftalen indebærer, og at vi kan have en god dialog og stor forståelse for vores relation. Som plejefamilie har du ofte en af ​​mine bedste hunde og det er vigtigt, at du har tid og lyst til at påtage dig en sådan tillid. Et godt samarbejde er afgørende for et velfungerende forhold mellem os og plejefamilien. 

Plejefamilie søges til en hvalp i kommende kuld. 
Du skal have en gedin interesse for hunde, have tid og lyst til at deltage i lydighedskurser eller andre aktiviteter med din hund. Du skal holde hunden i god stand og pelsen skal vedligeholdes. Du behøver slet ikke være interesseret i udstillinger. Det vigtigste er at tilbyde hunden et trygt hjem!

 

Jeg forventer, at du bor på Sjælland.

Kontakt mig, så fortæller jeg mere.

 

Kontakt

+45 50 900 400

bottom of page